Som mor til fire børn er jeg altid interesseret i at vide, hvad undersøgelser inden for psykologien siger eller har fundet ud af om, hvordan børn udvikler sig psykisk, motorisk og kognitivt. Med min baggrund som uddannet tandplejer fra Københavns Universitet ved jeg, at børn udvikler sig forskelligt, og at alle udvikler sig i deres eget tempo. Børn opfatter deres omverden forskelligt afhængigt af deres alderstrin. Psykologien har altid været en ekstra viden for mig, som jeg har brugt meget tid på lære. Jeg har prøvet at forstå, hvorfor mine børn opfører sig, som de gør, når de er på forskellige alderstrin. Jeg har bl.a. taget udgangspunkt i psykologien til at opdrage mine børn. Det er selvfølge ikke altid, at jeg er enig i alt, hvad psykologien siger, men det er en god guideline og et godt værktøj at arbejde ud fra.
Hvad er psykologi?
Psykologi har helt kort defineret videnskaben om de psykiske (eller mentale) processer, der foregår i hjernen. Kort sagt omhandler psykologien om det, der foregår i vores hoveder, og den forsøger at finde svar på, hvorfor vi handler, som vi gør, hvorfor vi har den tankegang, som vi har osv.
Der findes et hav af psykologiske teorier, men de teorier, jeg har beskæftiget mig med her, er teorier fra bl.a. psykologerne Sigmund Freud og Erik H. Erikson. Det er derfor ud fra deres synsvinkel, at jeg vil skrive om emnet.
Jeg vil bl.a. komme ind på deres observationer omkring, hvordan barndommen påvirker menneskets personlighed som voksen.
Sigmund Freud (1856-1939) arbejdede som neurolog i Wien, og han udviklede det, vi i dag kender som samtaleterapi. Det er det, de fleste forbinder med psykoanalysen: liggende på en divan taler patienten frit og uhæmmet med en psykolog. Freud er psykoanalysens skaber. Han lagde fundamentet, og senere er der andre, der har bygget videre på hans teorier. Freuds psykoanalyse er en større teori om mennesket, der bl.a. undersøger, hvad det er, som styrer menneskets handlinger, menneskets personlighed og menneskets drifter. Alt det vil jeg ikke komme ind på her, men hvis du er interesseret i hans teorier og vil vide mere, kan du søge om dem på nettet.
Freud beskriver barndommens seksuelle udvikling, og her mener han ikke seksuelle som erotiske, men snarere at børn søger tilfredsstillelse forskellige steder på deres kroppe gennem en række stadier eller faser i deres udvikling. Han deler disse faser op i tre: den orale fase, som foregår i alderen 0-18 måneder, den anale fase, som foregår i alderen 18 måneder-3 år og endeligt den falliske fase og ødipuskomplekset.
Den orale fase (0-18 måneder)
I denne fase mener Freud, at barnet søger lyst og tilfredsstillelse gennem munden, læber og tunge (oral kommer af det latinske os, der betyder ‘mund’). Barnet får en stor del af sine lyster tilfredsstillet gennem sutning, og meget af barnets udveksling med omverdenen foregår i den tidlige fase gennem munden. Barnet undersøger ting ved at putte dem i munden, det får trøst og ro ved at sutte, og senere bider det i ting for at holde fast. I denne fase er barnet hjælpeløst og er derfor afhængig af moderens/faderens omsorg og pleje. Freud mener, at hvis barnet i denne fase får dets behov opfyldt, vil det lære, at verden er et trygt og godt sted. Barnet vil i denne fase udvikle en grundlæggende tillid til omgivelserne. SAY WHAT!!!!
Hvis barnet derimod ikke får nok psykisk og fysisk omsorg, vil det fikseres – dvs. blive fastlåst i børnestadiet, og livet igennem vil barnet, selv når det bliver voksent, lide af en intens kærlighedshunger og trang til at modtage opmærksomhed fra andre. I denne fase er de psykiske egenskaber hermed blevet en del af barnets personlighed eller karakter. Mangler i denne fase vil give problemer som manglende tillid og tilknytning til andre. Det vil hos det voksne barn komme til udtryk ved manglende selvtillid og manglende tro på, at han/hun er værdig til at blive elsket. Problemerne i den orale fase viser sig desuden i det voksne barns forhold til andre mennesker, der vil være præget af grådighed og dyb mistillid til omverdenen. Omsorgssvigt i denne fase kommer derved til udtryk hos barnet og hos det voksne barn som mangel på selvtillid og selvstændighed og selvusikkerhed. Desuden vil man opleve at være meget følsom over selv den mindste antydning af svigt fra omverdenen.
For mig giver det stor indsigt at have denne viden – hvad med dig? Hvad kan du tage med dig fra dette indlæg?
Læs med næste gang, når jeg skriver om, hvad der sker i den anale fase.